Disclaimer
Til at starte med vil jeg gerne gøre opmærksom på, at alt, der skrives i denne blogserie, kun er baseret på mine egne oplevelser. Andre kan have haft lignende oplevelser, men deres erfaringer kan være helt anderledes.
Derudover er beskrivelserne af tiden før og under donationen skrevet efterfølgende. Derfor kan der være ting, jeg har glemt eller først kommer i tanke om senere.
Nu til det, du faktisk er kommet for at læse 😉
Jeg har været ægdonor seks gange over en periode på 10 måneder – fra slut marts 2023 til slut januar 2024.
Hvad fik mig til at blive ægdonor, og hvilke overvejelser havde jeg?
Det var faktisk en Facebook-annonce, der gjorde mig opmærksom på muligheden for at blive ægdonor. Jeg havde tidligere hørt om sæddonation, hvor mænd går på en klinik, ser porno og afleverer i en kop – noget, der (tilsyneladende) tager 30 minutter 😉.
Jeg ved godt, det ikke er så simpelt, men det satte gang i mine tanker. Hvordan er processen for kvinder? Vores æg bliver trods alt ikke “skudt ud” af kroppen, men befrugtes indvendigt. Jeg blev nysgerrig og begyndte at undersøge mulighederne.
Jeg søgte på klinikker og fandt information om, hvad der skulle til for at blive ægdonor. Måske spørger du dig selv: Var det kun af nysgerrighed? Nej, der lå mere bag. Var mine grunde egoistiske, uselviske – eller en blanding?
Prøv at tænke over:
- Hvilke grunde kunne få dig til at blive ægdonor?
- Hvilke grunde tror du, jeg havde?
Skriv gerne dine tanker i kommentarfeltet.
Kan I høre trommehvirvlen? Lad os løfte sløret.
Mine grunde
Jeg gjorde det af ren egoisme. Jeg har ingen planer om at få børn, så hvorfor ikke lade mine æg leve videre? På den måde bliver mine gener en del af verden.
De fleste gætter sikkert, at jeg gjorde det for at hjælpe andre, der ikke kan få børn. Det var selvfølgelig rart at vide, at jeg opfyldte nogens drøm. Men jeg får ikke glæden ved at se barnet eller familien. Jeg hører bare om, at jeg har hjulpet. Glæden ved at hjælpe andre er stærkest, når man oplever den direkte.
Jeg respekterer kvinder, der gør det af uselviske grunde, fx for at hjælpe ufrivilligt barnløse. Men det var ikke min primære motivation – og det er helt okay.
Mine første overvejelser
Da jeg besluttede at blive ægdonor, dukkede mange spørgsmål op. Her er nogle af de første:
- Hvordan har jeg det med, at der potentielt findes en “mini-mig”, som jeg aldrig kommer til at kende?Det er noget, man bør tænke over. For mig er det okay, selvom tanken kan føles mærkelig. Jeg vil aldrig kende barnet eller forældrene, da jeg har fraskrevet mig den ret. Derfor bruger jeg ikke energi på noget, jeg ikke kan kontrollere.
- Vil jeg være åben eller lukket donor?
- Hvis jeg vælger at være åben donor, hvordan vil jeg have det med at blive kontaktet om 18+ år?
- Hvis jeg vælger at være lukket donor, hvordan vil jeg have det med aldrig at kunne kontaktes, men vide, at nogen derude deler mit DNA?
Jeg valgte at være åben donor. Det betyder, at jeg potentielt kan blive kontaktet fra 2042 og frem. Jeg vil ikke nægte nogen muligheden for at møde deres biologiske mor, hvis det er vigtigt for dem. Jeg forestiller mig, at det kræver meget mod at tage sådan et skridt.
Jeg respekterer også dem, der vælger at være lukkede donorer. For nogle handler det om at adskille donationen fra deres eget liv. Det giver mening, og jeg har fuld forståelse for det.
Hvordan føles det at donere æg?
Dette spørgsmål vil jeg dykke ned i senere blogindlæg, så følg med!
Tak, fordi du læste med på mit allerførste blogindlæg på min nye hjemmeside. Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller idéer, så skriv endelig. Pas på dig selv, og vi ses i næste indlæg!